Nyhedsbrev

Tilmeld dig IMCC Ulands Nyhedsbrev og få opdateringer én gang i kvartalet.

Begivenheder

Ingen hændelser
Forside Projekterne Mali - Tominian Nyheder fra Maliprojektet IFMSA – Internationalt samarbejde på tværs af kulturer
IFMSA – Internationalt samarbejde på tværs af kulturer
Skrevet af Anne Bendix Hansen   
Lørdag, 23. Juli 2011 20:36

IFMSA_Anne2lille

IMCC er i dagene 1. til 7. august vært for den ene af de 2 årlige internationale IFMSA generalforsamlinger. Til denne forsamling deltager 3 delegater fra APS Mali: Balam, Marie og Emmanuel.

 

Hvad er IFMSA?

The International Federation of Medical Students Organisation (IFMSA) er en verdensomspændende paraplyorganisation for medicinstuderende. Der er omkring 100 forskellige medlemsorganisationer, hvoraf IMCC er den ene. IFMSA er en non-profit organisation, med egen international bestyrelse og et Team of Officials der står for driften af organisationen. Det er på de to årlige general-forsamlinger (marts og august), de overordnede beslutninger tages af medlems-organisationerne.

IFMSA_Anne2stor

Emmanuel, Marie og Balam

Fordelen ved at være en del af IFMSA og de internationale møder

Det er en sjov og lærerig oplevelse at deltage i et internationalt møde og man kan både som individ og som organisation få mange forskellige ting ud af et IFMSA-møde: Idéer til nye projekter, inspiration til løsning af konkrete opgaver, mulighed for at møde nye samarbejdspartnere, deltagelse i og påvirkning af internationale diskussioner, redskaber til projekt- og organisationsarbejde, motivation til det organisatoriske arbejde, interkulturelt samarbejde og mange sjove timer med spændende mennesker.

Hvordan kommer man som APS’er med på et IFMSA møde?

For at komme i betragtning som en del af den maliske delegation skulle man indsende en ansøgning til udvalgskomiteen, der bestod af repræsentanter fra både IMCC og APS. På baggrund af disse ansøgninger og en række guidelines opstillet af APS og IMCC i samarbejde, blev 3 delegater udvalgt: Mamadou Balam, Marie Thera og Emmanuel Kanou Thera.

IFMSA_Anne_3

De tre delegater ser filmen UP som led i deres engelskundervisning

Forberedelsesperioden

Først da de 3 delegater var udtaget gik det egentlige arbejde i gang for dem. Først skulle der tages stilling til og ordnes en masse praktiske ting: Pas, fly-billetter, forsikring og visa blandt andet – en stor ting når man aldrig har været uden for sit eget land før! Derudover var det også vigtigt, at hver enkelt delegat brugte kræfter på, at sætte sig godt ind i IFMSA’s opbygning og ikke mindst fik en indsigt i det tema der, udover de obligatoriske emner forbundet med en generalforsamling, særligt vil blive diskuteret på dette møde, Health and the Future.

IFMSA_Anne_1

Engelskundervisning

Derudover skulle de, samlet som repræsentanter for APS, definere en organisa-torisk målsætning med mødet, og sidst men ikke mindst skulle alle 3 delegater gå lige i kødet på det engelske. Hele mødet foregår nemlig på engelsk - et sprog, der ikke er særlig brugt i frankofone Mali. Så derfor har de 3 delegater i de sidste mange uger slidt og slæbt med intensiv engelskundervisning forestået af Marie og undertegnede.

I Danmark

De 3 delegater lander efter deres første tur med fly i København 28. juli. Herefter skal de tilbringe 4 dage inden mødet rundt om i det ganske land, først i Karlslunde og senere i Ikast. Mandag 1. august, efter indkvartering på Hotel Cabinn Metro med de andre delegater, starter selve mødet. På mødet skal de være med når der skal vælges ny IFMSA præsident, når årets hovedtemaer skal diskuteres, når oplæg skal holdes og ikke mindst skal de deltage i en række sociale arrangementer som morgengymnastik, kanalrundfart og fyrværkeri i Tivoli. Da mødet jo som nævnt så ideelt for APS og IMCC foregår i Danmark, vil IMCC Ulands Birgitte være der under hele mødet til at assistere de 3 delegater, særligt hvad angår sproget og den danske kultur.

Efter mødet sluttes deres ophold af med 3 dage i Odense inden de flyver tilbage til Mali den 10. august. Forhåbentlig med bagagen fuld af nye indtryk, venskaber og ikke mindst en masse nye ideer.

For mere info:

www.ifmsa.org

www.am2011denmark.com

Eller kontakt

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Share