Den 2. oktober 2010 satte IMCC Ulands kooperanter i Mali kursen mod Ghana. Endelig var det blevet tid til den længe forudsatte erfaringsudveksling mellem de nu to igangværende IMCC Uland projekter i Afrika. Et møde som aldrig tidligere er fundet sted i IMCC Ulands historie, eftersom projekterne altid har været lokaliseret på forskellige kontinenter.

Med på turen blev der også plads til 2 kooperanter fra samarbejdspartneren APS, hvilket skulle vise sig, at være deres første rejse væk fra deres eget hjemland. Formålet med turen var at fylde kufferterne med inspiration fra det veletablerede Ghana projekt, der herefter kunne pakkes ud når kooperanterne atter var i Mali.

Vi forlod Bamako klokken 7.00. Her sad vi, 6 kooperanter, i en tætpakket Toyota Landcruiser, på vej gennem det stadig, efter regntiden, grønne landskab i Mali. Langs vejene betragtede vi beundringsværdigt de maliske kvinder der bar frugter i store skåle på hovederne, børn der ihærdigt prøvede at styre store horder af kvæg med flygtig succes og små trævogne trukket af æsler alt imens ejeren fik sig en velfortjent lur på ladet. Vejene er asfalteret, men har ikke set synet af renovering længe, og det krævede en tunge lige i munden, at styre uden om de huller som stor belastning og regn havde efterladt. Ikke alle havde klaret skærene før os, og det var med vemod at vi anskuede væltede lastbiler i vejkanten, der sendte signaler om nødvendigheden af en bedre infrastruktur i landet. Den modkørende trafik var prydet af gamle varevogne og busser belæsset med bagage og alverdens andet gods, som placerede køretøjerne i en position, som med det blotte øje fik en til at tro, at den kunne vælte hvert øjeblik. Vi holdt vejret som vi passerede dem, og takkede for, at de ikke væltede denne gang.

Projektets fremtid i Tominian

Turen gik først til landsbyen Tominian, vores kommende projektområde. Chefen for sundhedsklinikken, havde lovet, at fremvise det stykke land hvor vores eventuelt fremtidige hus i Tominian kan blive placeret. Vi kastede derfor et blik på et stykke land pænt placeret i centrum af byen, hvor et par æsler gik roligt græssende, uden intentioner om at flytte sig for os, da vi afsondrede terrænet. Nabokonerne fulgte spændt med i hvad vi havde gang i, og små børn råbte ”Toubabou” alt imens de grinte og løb deres vej så snart vi kiggede på dem. Der var enighed om, at landstykket lå godt placeret, og vi havde alle tankerne på fremtiden i Tominian og det forhåbentlige succesfulde projekt som vi vil etablere for at styrke de sundhedsfrivillige i byen for derved at hjælpe byens befolkning til en bedre sundhed.

Bumletur

Dagen efter gik turen til Ouagadougou, hovedstaden i Burkina Faso. Vores ruteplanlægger havde ikke lige forudset at 2/3 del af turen mellem Tominian og Ouagadougou var ”ikke asfaltvej”, og endda vej som ikke for nylig var blevet repareret efter regnens beskadigelser. Det blev til en mindre bumletur, men teamet holdt hovedet højt, og ved ankomst i hovedstaden var der stadig smil på læberne. Undervejs oplevede vi lidt problemer med bilen. Blandt andet stoppede vores aircondition med at virke, og pludselig kunne det ene vindue ikke rulles op. De to ting gik dog komisk nok i spænd, da vi var nødt til at have åbne vinduer, når aircondition nu ikke virkede. Intet mindre kan gøre det i den afrikanske hede. Vi nåede dog frem til Ouagadougou før solnedgang og fik fikset bilen den efterfølgende morgen for herefter, at sætte kurs mod Ghana.

Gensynets glæde

Vi nåede Ghanas grænse kl. 18.00 præcis, og blev mødt af et yderst underholdende og mindre provokerende grænsepoliti. De lukkede os dog igennem, på trods af den sene ankomst, og endelig nåede vi frem til ”IMCC House” i Tumu, hvor en varm velkomstkomite stod klar. Gensynets glæde var stor og efter en dejlig omgang fælles aftensmad, hvor der blev talt med genforeningens kraft om private såvel som projektrelaterede ting, blev vi installeret i IMCC Guesthouse hvor vi skulle overnatte under vores 5 dages ophold.

Erfaringsudveksling

Ghana var ifølge de 2 APS kooperanter ikke meget anderledes end Mali, bortset fra det engelske sprog, som selvfølgelig ikke kunne sammenlignes med det franske. Vi nikkede anerkendende til denne observering og fandt også mange ligheder landene imellem, men alligevel en lille antydning af, at Ghana var lidt længere fremme i udviklingen end Mali, hvilket også afspejles i deres placering på fattighedslisten. De følgende dage gik med erfaringsudveksling. De udsendte i Ghana tegnede og fortalte og kooperanterne fra Mali tog glædeligt imod og fulgte med over skulderen, for, at skabe sig ideer om hvordan dagene var skruet sammen på projektet i Ghana.

En gang imellem blev der gjort ophold i fortællingerne og de 2 APS kooperanter fik chancen for en oversættelse til fransk. Der blev afholdt forskellige møder ud fra kriterier som var fremsat på forhånd der blandt andet inkluderede blandt andet rutiner i monitorering og evaluering, brug af bil, ansvarsfordeling og fordeling af arbejdsopgaver, medicinskab/kasse, arkiv og brugen af mastercomputer, planlægning af arbejdet samt konfliktløsning. Alt sammen viden som Maligruppen kunne trække de gode elementer ud fra og overføre til projektet i Mali.

Sundhedsdurbar

Turen bød også på deltagelse i en såkaldt sundhedsdurbar. Dette fandt sted i en mindre landsby ved navn Challo, 20 minutters kørsel fra Tumu. Her fik alle indblik og inspiration til hvordan man samler folk til sundhedsoplysning og hvordan en sådan dag kan struktureres. Trommer blev trommet og danse blev danset. Marie og Balam lavede på opfordring fra kollegaerne i Ghana en præsentation om Malaria og hvordan man kan forebygge sygdommen. Balam udførte sågar præsentationen på engelsk, hvilket frembragte en vis stolthed hos teamet, men nok mest hos ham selv, især med vished om at manden normalt ikke kan begå sig på engelsk. Det havde dog også krævet en del forberedelse dagen før, som om ikke andet udtrykte et signal om engagement. Efterfølgende gik turen til en sundhedsklinik placeret ca. 45 minutters kørsel fra Tumu Hospital. Klinikken var bestyret af den nu efterhånden ”kendte” Enoch fra filmen ’A glow in the Dark’. Han viste stolt sin sundhedsklinik frem og forklarede hvordan management af denne fungerede. Klinikken rådede ikke over nogen ambulance og Enoch forklarede, at i nødstilfælde afhang det som i alle lignende situationer af tid, her skulle de bare ofte vente længere, og nogle gange var det desværre for sent når ambulancen dukkede op. Endvidere oplevede han ofte at patienter ikke havde råd til behandling. Han fortalte med tristhed i stemmen, at det var en af de største udfordringer ved at skulle arbejde som læge på en klinik hvis afstand er langt fra alt andet.

Tumu - Bamako

Afstanden hjem fra Tumu til Bamako var også for lang. I hvert fald til at denne kunne tilbagelægges køre fra Tumu til Bamako på en dag. Vi afsluttede opholdet i Ghana med en underholdende volleyball kamp og fællesspisning fredag aften og lørdag den 9. oktober kl. 6.30 forlod vi Tumu og satte igen kurs mod Bamako. Vi håbede på at kunne køre hele strækningen på en gang, men tiden hos grænsepoliti, told osv. satte desværre en stopper for dette, og vi tog en overnatning i Bougouni, 200 kilometer fra Bamako. På trods af tidlig ankomst i Bamako søndag morgen var det dog stadig et træt og lettere rød-støvet team der steg ud af bilen, mange erfaringer rigere.

Birgitte Schwabe