| Tirsdag den 13. Juli Mali begivenhed |
| Mandag den 09. august Sommerkursus |
| Mandag den 16. august Global Health |
| Lørdag den 21. august Ulandsmøde |
| Mandag den 23. august Global Health |
![]() Ghana var den første koloni i Afrika, som opnåede selvstændighed. Det skete i 1957. På det tidspunkt hed landet Guldkysten, men den første ting, man gjorde fra officielt hold, var at skifte navnet Guldkysten ud med navnet Ghana; navnet stammer fra et stort afrikansk rige, der eksisterede ca. 1000 år tidligere nordvest for det nuværende Ghana. Guldkysten var de tidligere kolonimagters navn for området.Danmark-Norge havde fra 1658 til 1850 besiddelser på Guldkysten. Der blev etableret plantager og købt guld, elfenben samt slaver, der blev sendt til de dansk-vestindiske øer. Andre europæiske magter var også repræsenteret på Guldkysten. Portugiserne kom til i 1471 og hollænderne i 1598. Sverige var også repræsenteret i en kort periode fra 1652, hvor de byggede et fort kaldet Carolusborg. Danmark erobrede i forbindelse med Carl Gustav-krigen 1657-60 fortet i 1658, men mistede det året efter til hollænderne. Danmark havde dog allerede grundlagt Fort Frederiksborg, og i 1661 blev Fort Christiansborg grundlagt. Det blev siden hovedsædet for dansk kolonial tilstedeværelse i området. Handelen drejede sig i begyndelsen om civile varer som fx. klæde, glas m.m., som blev udvekslet for guld og elfenben, men gradvist skiftede handelen karakter. I sidste halvdel af 1600-tallet blev våben-for-slaver et dominerende element i handelen. De forskellige lokale folkeslag - som fx. Akim, Akwamu, Ashanti og Fante - førte talrige krige mod hinanden. Krigsfanger blev bragt ned til de europæiske handelsforter, som købte dem og bragte dem til Amerika som slaver. På dette tidspunkt var europæerne kun repræsenteret i kystområderne, hvor de lå i skarp konkurrence med hinanden fra deres respektive forter. De lokale afrikanske magter udnyttede den interne strid mellem europæerne til at presse prisen og stille krav. Ville en europæisk kommandant ikke makke ret, lagde den lokale konge forterne fra den pågældende nation under belejring og dirigerede handelen andre steder hen. I nogle tilfælde udsattes den besværlige kommandant endda for giftmord. Det er derfor på dette tidspunkt forkert at tale om kolonisering. Europæernes stilling på kysten understreges af, at der også måttes betales leje for forterne til de lokale magthavere. Fra ca. 1750 var det primært Ashanti- og Fante-folket, som dominerede kystområdet og indlandet, hvor guldet, elfenbenet og slaverne kom fra. Areal: Vigtigste eksportvarer 1994-96: Verdensbanken, UNDP, OECD, CIA World Fact Book, Danida, Ghanas institut for statistisk, social og økonomisk forskning, Ghanas Centre for Policy Analysis Kilde: Wikipedia |
| Senest opdateret: Fredag, 02. januar 2009 21:35 |