Flere koleraudbrud i Ghana førte i maj måned til en omfattende oplysningskampagne i Ghanas nordlige Sissala East District. En øvelse, der krævede samarbejde, planlægning og nå ja, et ord for kolera på Sissali, selvfølgelig.

Sådan undgår man kolera i Ghana

Fanerne kører på række og fuldt blus ned gennem lokalet, hvor repræsentanter for Sissala East Districts´NGOer og sundhedspersonale er samlet.

Det er en lille time før fredagsbønnen. Diskussionen bølger frem og tilbage. Moses fra en af de mere veletablerede NGOer fremfører sin version af kolera på Sissali.

Vi er samlet for at blive enige om de sidste detaljer, inden vi skyder koleraoplysningskampagnen i gang mandag morgen.

Det var i den forbindelse, at Moses bragte det ikke helt uvæsentlige spørgsmål op. Hvordan siger man kolera på Sissali? Det lokale sprog her i distriktet.

Der findes et ord for diarré. Men det kan man ikke bare bruge, for så risikerer man at stigmatisere alle med den mindste diarré, og det er jo ikke hensigtsmæssigt. Alle skal altså være enige om, hvordan man forklarer den her sygdoms symptomer og behandling.

67 landsbyer på tre dage

Størstedelen af vores målgruppe kan kun lige svinge sig op på et how are you. I banken er det stadig muligt at skrive sin check under med fingeraftryk.

Der ligger ikke et bibliotek rundt om hjørnet. Plakater og andet skrevet materiale kunne lige så godt være skrevet med kyrilliske bogstaver. Et fjernsyn kunne måske bruges. Men sådan et kræver strøm, som de sporadiske solceller i landsbyerne ikke kan drive.

Bortset fra den lokale radio er der ikke anden adgang til information, end den, der bliver tilbudt af et andet menneske, der står og sveder lige over for dig.

Det er vigtigt, at der er rent omkring brønden, som her i landsbyen Wuru, så skidtet ikke siver ned i drikkevandet

Derfor har vi sammen med distriktets sundhedspersonale og hen ved 30 frivillige fra distriktets lokale NGOer arrangeret en oplysningskampagne, hvor alle 67 landsbyer i distriktet hver får besøg af to frivillige.

De frivillige har til opgave at holde et oplæg om, hvordan man undgår at rage kolera til sig. Det er den indsats, vi lige skal have koordineret inden fredagsbønnen.

Kontornusser på savannen

Moses høvler ord af sig på Sissali. Hele smøren tager flere minutter at levere, og det ser ud til, at hans version falder i god jord. Flere af de tilstedeværende nikker samtykkende og garnerer deres enighed med små meget ghanesiske udbrud. Stemningen er næsten løssluppen. Kan være, han alligevel har sagt tyndskid.

Jeg havde aldrig skænket det en tanke, at vi først skulle til at finde på et ord for kolera.

Det er måske fordi, jeg er sådan en kontornusser, der mest kan noget med at finde på og gennemføre i en åben og ligeværdig proces. Det lærte jeg nemlig allerede i folkeskolen, dengang vi blev sendt ud i grupper og lave plancher, hvor der skulle være plads til alles dyr på den fælles planche.

Så er det alligevel godt, vi er flere om det her. Så jeg lige kan blive mindet om virkeligheden heroppe i Ghanas rådne banan.

Dårligt miljø for samarbejde

På sundhedsadministrationen og blandt NGOerne, der arbejder med sundhed i distriktet, for ikke at påstå, at det er virkeligheden i hele Ghana, er arbejdet ofte præget af barrierer på grund af udpræget hierarki, mistillid mellem organisationer og meget skarp arbejdsdeling internt i organisationerne. Og det er ikke det bedste miljø for det der samarbejde.

Paradoksalt nok efterlyser selvsamme system netop mere samarbejde. Det skyldes blandt andre årsager, at ressourcer i form hænder, gysser og i særlig grad viden og ekspertise ofte går hen og bliver en mangelvare for de enkelte organisationer.

Derfor er de fleste i distriktet enige om, at øget samarbejde er løsningen på mange af de udfordringer, de støder på i dagligdagen. Men det er hulens svært at skyde i gang, samarbejdet.

Så det, at flere forskellige offentlige og private organisationer i fællesskab formåede at sparke en kolerakampagne ud over rampen er intet mindre end en milepæl i udviklingen af samarbejdet mellem sundhedsaktørerne i distriktet.

Oplysning i øjenhøjde

I forberedelsen af kolerakampagnen sad en mindre arbejdsgruppe og smed deres respektive ressourcer på bordet.

IMCC smed for eksempel en del penge på bordet foruden den der ligeværdighed og åbne proces, vi har med fra folkeskolen. Det sidste gennem vores blotte tilstedeværelse i arbejdsgruppen, forstås.

Blandt sundhedsadministrationens aktiver er en meget veludviklet og hierarkisk vertikal kommandovej. Et officielt brev fra direktøren for sundhedsadministrationen, sendte fluks budskabet ned igennem rækkerne og sikrede, at befolkningen ude i selv de mest afsidesliggende landsbyer vidste, hvilken dag de kunne vente besøg.

Det er hårdt arbejde at skaffe vand at vaske hænder i. I det nordlige Ghana løber vandet ikke bare ud af hanen. Det skal pumpes op med håndkraft og derefter transporteres hjem.

Desuden har sundhedsadministrationen gratis ”air time” til den lokale radio. Den smed de også på bordet. Så allerede inden kampagnen sad Saani fra sundhedsadministrationen og førnævnte Moses fra NGOen SILDEP og talte i radion om kolera på Sissali.

Når det kommer til NGOerne, så kan de især noget med at møde befolkningen ude i landsbyerne i øjenhøjde. De er derfor en kæmpe ressource i forbindelse med oplysningskampagner. Desuden har de så meget erfaring, at de ser de faldgruber, vi andre vader lige i.

For eksempel, da Moses påpegede, at man ikke kan sige kolera på Sissali.

Og sådan stablede vi her i distriktet sammen og i fællesskab den hidtil største oplysningskampagne på benene.

Det er vi mange, der er lidt stolte af.