| Tålmodighed er en dyd |
| Skrevet af Astrid Roll Vitved | ||
| Fredag, 05. august 2011 11:19 | ||
|
Klokken slår 10.25 og vi er endnu ikke fuldtallige til mødet. Invitationen sagde kl.10, så der går nok et par minutter yderligere før vi kan starte. Det er typisk ghanesere at være så ligeglade med tiden. Vi når det jo nok. Det er en rigtig stor omvæltning for en helt almindelig dansker, som jeg selv, at blive så udfordret på min tålmodighed. I Danmark sender vi straks en sms blot vi er få minutter forsinket. Så har vi noget at forholde os til. I Ghana har det slet ikke noget at sige. Her er man vant til at vente. På den langsomme internet forbindelse, på strømmen som jævnligt går og ikke mindst på hinanden. Der florerer ikke den samme grad af stress over altid at skulle være til tiden og nå sine opgaver. Til tider er dette en fordel, da man ikke så let lader sig slå ud af, at have for mange ting hængene over sig. Man får ikke stress af, at arbejdsopgaverne hober sig op, for vi når det jo nok. Hvis ikke idag, så nok i morgen. ![]() Et halvtomt mødelokale lang tid efter mødestart PlanlægningDen manglende respekt for tiden, gør det rigtig svært at planlægge. Både for os, som udsendte, men helt sikkert også for ghaneserne. Jeg er udsendt med IMCC Uland på et sundhedsprojekt i Tumu i det nordligste og fattigste Ghana, og et af vores objektiver er netop at hjælpe ghaneserne på sundhedsadministrationen med deres planlægning samt at kapacitetsopbygge dem. For ét er, at få folk til at dukke op til tiden til et møde eller lignende, et andet er at planlægge frem i tid. Blot et par uger frem og så mister de helt fodfæste. Man skal ikke være i for god tid med invitationerne, for så glemmer de det bare. Det er nødvendigt at væbne sig med tålmodighed hver eneste gang, vi afholder et møde, for det eneste man helt sikkert ved er, at man ikke ved hvornår mødet starter. Et af de værktøjer, som IMCC Uland har været med til at indføre for at lette planlægningen er et movement board over sundhedsadministrationens biler. Så er det altid muligt at se, hvorhenne bilen befinder sig og om den skulle være ledig den pågældende dag. Derudover deler vi hver uge ugentlig kalendre ud til alt personalet, som de kan udfylde og hænge på døren. På den måde er det nemmere at overskue deres aktiviteter og dermed letter det planlægningen både for dem selv og deres kollegaer. Det er to gode initiativer, som desværre ikke altid bruges til fulde. Men engang i mellem gør de og det er stort skridt i den rigtige retning. For når vi først har styr på vores egen planlægning er det muligt at koordinere denne med andres og dermed effektivisere brugen af tid og andre ressourcer. ![]() Movement board over sundhedsadministrationens biler CollaborationI Tumu er det ikke kun sundhedsadministrationen og dens subklinikker, som varetager befolkningens sundhed. Der findes mange NGO’er, som hver dag kæmper for at forbedre sundhedtilstanden i distriktet og både Danida, ActionAid og Plan Ghana støtter projekter med fokus på sundhed. Det er mange institutioner som skal – eller i hvertfald kunne – drage fordel af hinanden ved bedre planlægning og koordinering. I efteråret faciliterede IMCC Uland en stor Collaboration træning, hvis formål var at øge alle institutioners bevidsthed om hinanden samt at fremme samarbejdet mellem dem. Man kan allerede nu mærke, hvordan idéen om ”collaboration” har plantet sig solidt i ghanesernes bevidsthed og de forsøger at arbejde sammen på flere fronter. Men det er små skridt ad gangen, så også her gælder det om at have tålmodighed. Give dem tid til at vise, at de godt kan selv. Det er et vigtigt element i kapacitetsopbygningen at lade dem forsøge selv. ![]() Plakat over organisationer, som arbejder med sundhed i distriktet BæredygtighedOm ca. 1,5 år stopper projektet efter 16 år i den lille by Tumu og IMCC vil ikke længere være her til at støtte sundhedsadministrationen i deres daglige arbejde. Derfor er det vigtigt, at de aktiviteter og initiativer, som er blevet igangsat gennem årene bliver gjort bæredygtige. Og dette kræver tålmodighed. Både fra min side, men i lige så høj grad fra mine kollegaer på sundhedsadministrationens side. For det er også en lang kamp for dem at skulle ændre deres gamle arbejdsvaner og det er ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden. Den er en længerevarende proces, som vil tage adskillige år. Så måske man ikke kan se de store resultater lige nu, men jeg er helt sikker på, at hvis man blot har lidt tålmodighed, så vil de vise sig i den nærmeste fremtid.
Nyeste relaterede emner:
Ældre relaterede emner:
|