Okay, indrømmet. Vi er lidt bagud her i Tumu i det nordlige Ghana. Det kan være svært at følge med, når internet forbindelsen svigter, telefonlinjen brister og vores ugentlige, danske avis er lettere gangbesværet og derfor ankommer månedligt – men så til gengæld i flok. Men det afholder os bestemt ikke fra at reflektere over forskellene på vores hjemland og vores nuværende bosted.

Iland versus Uland

Det kan være ganske interessant at sidde på sundhedsadministrationen i et land under udvikling, og følge med i de udfordringer hverdagen byder på, versus de udfordringer vores danske avis beretter om i kongeriget Danmark.

Tag nu for eksempel de her moderne strømninger i Danmark, hvor flergangsfødende sendes hjem fra hospitalet efter få timer og jordmødre bliver arbejdsløse grundet en stærk cocktail af fyringer og ansættelsesstop. Imens kæmper jeg sammen med Ghana Health Service’s (GHS) medarbejdere i Kulfuo Subdistrikt på at overbevise den lokale befolkning om, at fødsler bør foregå på subklinikken og ikke i hjemmet med ufaglærte, traditionelle fødselsassistenter. Kulfuo subklinik er nemlig én af de 3 heldige
subklinikker i distriktet ud af 6, hvor der rent faktisk findes en jordmoder. Desværre nærmer de 3 jordmødre sig hastigt en alder af 60 år – og i Ghana Health Service pensioneres man som 60-årig, uanset om man er interesseret i det eller ej. Ønsker man at blive længere på arbejdsmarkedet, skal man søge en særlig tilladelse hertil. Resultatet er ofte, at jordmødrene forsvinder over på det private arbejdsmarked, hvor kun den rige (og væsentligt mindre) del af befolkningen har råd til at betale for deres service.

Millenium Development Goals

’The Millennium Development Goals’ (MDGs) blev nedfældet i Millennium-erklæringen i september år 2000. Den fastsatte året 2015 som målet for at opnå 8 mål indenfor udvikling, 4 af disse mål er direkte sundhedsrelaterede (MDG 1,4,5,6). Tidsmæssigt er vi nu 2/3 igennem denne 15-års periode, og data er tilgængelige til at give os en indikation om udviklingen. For Ghana er især MDG 5 et problem: Reduce by ¾ the maternal mortality rate, by 2015 relative to1990 levels.

Den Maternelle Mortalitets Rate 451/100.000 (2008)

Den maternelle mortalitets rate (MMR) ligger i Ghana på 451/100.000 (tal fra 2008). Desværre ligger landet ikke inde med informationer fra 1990, og det er derfor svært at efterprøve, hvorvidt MDG 5 bliver opfyldt til 2015. Under alle omstændigheder er der tale om en meget høj MMR for et land som Ghana,
der ligger omtrent på midten af ”udviklings-vippen” hvor de to yderpunkter er hhv. Developing country og Developed country. Til sammenligning lå MMR i Danmark 2000 på 7/100.000. Flere studier i Ghana har stærkt indikeret, at MDG 5 ikke vil blive opfyldt, hvilket har fået sundhedsministeriet til at prioritere 5 hoved interventioner:

1. Rådgivning om Familieplanlægning
2. Antenatal care på subdistrikts niveau. Inkl. behandling af jernmangel og anæmi under graviditeten.
3. Rene fødsler foretaget af uddannet og erfarent personale på alle niveauer i sundhedssystemet
4. Antibiotika ved pre-term/Pre-labour ruptur på subdistriktsniveau
5. Forbedret post-abortion care

Men, men, men én ting er at trylle velmenende interventioner frem på nationalt niveau, noget ganske andet er at implementere sundhedspolitik på lokalt niveau i et af de mest ressource fattige områder i Ghana. Heroppe nordpå spiller det traditionelle systemer en stor rolle, og i generationer har kvinderne i Sissala East distrikt, hvor IMCC Uland opererer, benyttet sig af de traditionelle fødselsassistenter. At overbevise kvinderne om at de skal komme til klinikken, hvor personalet kan monitorere puls og blodtryk, veernes frekvens, give drop, standse blødninger og i værste fald henvise til Tumu Hospital, eksempelvis ved retention af placenta, er ingen let sag. Første skridt på vejen har været at indføre gratis ’antenatal care’, ’postnatal care’ og fødselshjælp via den nyligt indførte nationale sundhedsforsikring. Men den nationale indsats kan ikke stoppe her. Uanset hvor mange health talks, durbars (sociale forsamlinger i de små samfund) og andre krumspring sundhedspersonalet i de yderste grene af systemet gør, så hjælper det ikke kvinderne at komme til klinikken, hvis der ikke er nogen jordmoder til at tage sig af fødslen. Her er personalemangel i så store proportioner, at det er svært at forstå, når vi kommer herned fra Danmark. I situationer hvor jordmødrene må give ansvaret fra sig og videresende kvinden til en læge, er der rift om ham. Der er kun én læge på hospitalet i Sissala East Distrikt, men intet hospital i nabodistriktet, sammenlagt ligger Læge: Patient ratioen dermed for de to distrikter på ca. 1: 95.000.

Forklar mig lige…

Når de ghanesiske kvinder eller distriktets sundhedspersonale spørger mig, hvordan sundhedssystemet i Danmark klarer de samme udfordringer, som de selv bakser med hernede, er det svært at forklare, at vi i Danmark ikke prøver at lokke kvinderne til hospitalet for at føde, men derimod skynder os at sende dem hjem hurtigst muligt. Jeg kan ikke forklare dem, at vores jordmødre risikerer at gå arbejdsløse rundt, når flere af distriktets kvinder aldrig har set en jordmoder, på trods af at hovedparten af kvinderne her i området har født flere børn end en dansk kvinde kunne drømme om at overveje. Jeg kan ikke forklare dem, at i Danmark iler en jordmoder hjem til en gravid kvinde, hvis hun har anmodet om hjemmefødsel.
Jeg kunne fortsætte side op og side ned om alle de ting, jeg ikke kan forklare befolkningen i Sissala East Distrikt, Upper West Region, Ghana…