”Lakalakala”, siger oldingen med skrøbelig men fast stemme. Ordet er velnok det mest benyttede på sissali og betyder ”hele byen” eller simpelthen ”det hele”. Lurimuah Kanton – som er jantiina og dermed sissalafolkets spirituelle leder – har lige besvaret mit spørgsmål, om hvad religion betyder for lokalbefolkingens sundhed: Lakalakala. Alt!

Når jeg lader blikket glide hen over den samling oldinge, der har slået sig ned på plasticstolene under mangotræet foran høvdingepaladset, tænker jeg på, hvad de samme mennesker ville have lavet, hvis de havde boet i Danmark? Måske siddet på et plejehjem, hvor en tålmodig sundhedsplejerske ville have lyttet til dem med et halvt øre? Her udgør de ældste byens åndelige lederskab og kollektive hukommelse. Desuden spiller de en vigtig verdslig rolle, da de rådgiver og dømmer i civile retssager.

Skæbnens drejebog

Hvordan kan religion betyde så meget for sundheden? Jantiinaens svar kan være svært at forstå, når man kommer fra en kultur, hvor sundhed ikke falder ind under metafysikkens, men fysikkens og kemiens stingente område og derfor har mere at gøre med medicin, ernæring og motion.

For at forstå jantiinaen, må man forstå, at Ghanesernes metafysik er dualistisk. For dem består mennesket såvel en fysisk som en spirituel del – en ”sjæl”. Sygdom kan ramme kroppen eller sjælen, eller begge dele. Er årsagen fysisk, kan sygdommen behandles med medicin – det være sig naturmedicin eller vestlig medicin – men står der derimod spirituelle eller ”psykologiske” kræfter bag, må der søges traditionel behandling.

De spirituelle kræfter, der kan influere helbredet, inkluderer en lang række religiøse væsener, forklarer jantiinaen: ”De mindre guder” (familieguder, byguder og naturguder), forfædrene og sissalafolkets skabergud Lanima Waya.

Mennesket er ifølge afrikansk metafysik udstyret med en sjæl, og denne må aflægge skaberguden et besøg inden sin indtræden i verden og ansøge om godkendelse af dens ”skæbne”. En godkendt skæbne kan se sådan ud: ”Jeg vil blive født som den yngste af tre søskende, min mor vil dø, når jeg er 12 år, hendes død vil påvirke mig resten af livet, jeg vil gå i lære som automekaniker og blive gift som 22-årig, jeg vil få tre børn, og dø af kræft som 55-årig.”

Men at skæbnes drejebogen bliver godkendt, er ikke det samme som at den bliver opfyldt. Man har et personligt ansvar for at opfylde sin skæbne. Kommer man til at fornærme forfædrene eller ”de mindre guder”, kan man ødelægge sin skæbne og blive udsat for sygdom og ulykker.

Byens familieoverhoved

Jantiinaen hæver sit lange, skildpaddeagtige ansigt og kigger mig dybt ind i øjnene. Det føles som om han gransker min sjæl.

Vores vagtmand Bukari, som tilhører en familie af ”kongemagere”, har beskrevet jantiinaen som en slags bestyrelsesformand for byens ældste. Hele byens familieoverhoved. Som sissalafolkets ypperstepræst, er han desuden ansvarlig for folkets forhold til forfædrene og guderne, som han plejer gennem ritualer og dyreofringer. Inden for hver familieenhed er det familieoverhovedets ansvar at opretholde respekten over for fællesskabet. Hvis et familiemedlem overtræder samfundets uskrevne regler eller optræder voldeligt, næsvist, nærrigt, asocialt eller respektløst, kan han blive offer for gudernes eller forfædrenes vrede.

Bliver en tumugenser syg, findes der et væld af behandlingsmuligheder i det traditionelle system, heriblandt bonesetterne. Kyndige ”medicinmænd” eller herbalister kan kurere mavebesvær, hovedpine, ledsmerter og slangebid ved hjælp af bark, urter, blade og rødder, forklarer jantiinaen. De medicinske behandlingsmetoder bygger på iagttagelse af naturen: da en herbalist iagttog en drægtig ged æde atoatræets bark, fandt han et middel, der kan forebygge blødninger i forbindelse med graviditet.

Slår naturmedicin eller vestlig medicin ikke til, kan det skyldes, at patienten er kommet til at fornærme forfædrene eller guderne. Traditionelle behandlere kan ved at udspørge patientens sjæl nå frem til en forståelse for sygdommens årsager, som har at gøre med individets forhold til fællesskabet. For dem er sygdommen, bakterien eller virussen blot et symptom for dybereliggende årsager.

Læs videre på Anna og Jespers sundhedsblog på www.udvikling.dk