”Oplysning være skal vor lyst, er det så kun om sivet, men først og sidst med folkerøst, oplysningen om livet.”

Der er langt over hundrede børn og unge. De står i klumper med deres skolekammerater. Langsomt og med betydelig forsinkelse stiller de op på række og geled klar til at gå årets aids-march gennem Tumu.

I hænderne har de store babyblå og lyserøde plancher med slagord som ”Sig nej til diskriminering” og ”Aids smitter ikke gennem et smil”.

Endelig træder Tumus lokale brassband frem foran rækkerne, og optoget sætter i gang. Slangen bevæger sig langsomt ud på vejen med kurs mod høvdingepaladset til lyden af to ivrige trommer og tre truttende mæssingblæsere.

Aktiviteterne op til og på World Aids Day er arrangeret af Sissala Hiv/Aids Network (SHANET) – en sammenslutning af lokale NGO’er, som vi i IMCC-Ghana har været med til at danne, men som nu er næsten selvkørende. En masse af de lokale NGO-medarbejdere har været aktive hele ugen med oplysningsmøder i kirker, moskeer og skoler, gratis testning, radiodebat på den nystartede Tumu FM og meget meget mere. Alt sammen med fokus på diskrimination af aids-ramte, hvilket lige nu er et hot emne i det aids-relaterede udviklingsarbejde.

Diskriminering

Da aids-epidemien tog fart i Afrika, og hjælpeorganisationer og NGO’er satte massivt ind for at bremse udviklingen, var oplysningskampagnerne så effektive, at få i dag er i tvivl om, at aids er farligt og smitter. Desværre var selvsamme kampagner ikke så nuancerede, at de kunne forhindre en afstandtagen i de afrikanske befolkninger over for aids-ramte.
I Tumu har vi for eksempel hørt en mand, der faktisk var ansat i en international NGO, fejlagtigt forklare, at hiv-smittede på ondskabsfuld vis uddeler tyggegummi, de har tygget på, til landsbybørn alene for at smitte dem. Resultatet af fordommene er at hiv-smittede på al tænkelig måde forsøger at skjule deres sygdom – selv hvis det betyder, at de ikke kan hente deres medicin på hospitalet – fordi en afsløring kan betyde forstødelse fra familien, fratagelse eller umuliggørelse af næringsvejen, sult og total isolation.

En NGO-fyr ved navn Osman og jeg fylder bagagerummet med vand og følger efter optoget. Det er en broget forsamling. Børnene, de unge, deres lærere. NGO-folk i gang med at uddele kondomer eller tale med forbipasserende om aids. Tilskuere, gamle og unge imellem hinanden, stirrer på det særprægede syn. En gammel mand griner, da han får stukket to kondomer i hånden. ”Now I got the condoms, but where is the vagina?”

Aids smitter ikke gennem et smil

Grundtvig i Ghana

Det er mens jeg sidder der i bilen, at jeg kom til at tænke på Grundtvig og hans folkeoplysning. Omstændighederne på hans tid var anderledes og målet et andet, men for den danske bondestand såvel som for den ghanesiske var og er almindelig viden om livets forhold en forudsætning for vækst. Det er en forudsætning for at kunne tale sin sag, men også en forudsætning for at kunne forstå sine omgivelser.

Den massive kampagne om HIV-smittede og deres rettigheder NGO’erne gennemførte i ugen op til og på World Aids Day er med til at højne Tumus befolknings bevidsthed om deres eget samfund og dets vilkår. Det kalder jeg folkeoplysning!