Der er kommet ny leder på sundhedsadministrationen og vi vejrer morgenluft for vores arbejde med dem. Lederen spørger os om vi vil hjælpe med at lave et ”Client and Provider Satisfaction Survey”, og vi er straks klar. Fedt – nu er de faktisk interesseret i, hvad lokalbefolkningen synes om sundhedsydelserne. Ja! Vi vil meget gerne hjælpe.

Styr på finanserne

Vi bliver sat i kontakt med den forskningsansvarlige fra regionshovedstaden (regionen i daglig tale), og vi bliver præsenteret for et budget som vi gerne må dække. Så skal nogle folk fra regionen komme og lave studiet. Sådan spiller klaveret dog ikke i vores lille udviklingsprojekt, hvor vi så vidt muligt bruger lokal arbejdskraft, og kun i meget begrænset omfang optræder som donor.

Da jeg alligevel skal til regionen til et møde i en paraplyorganisation for NGO’er, kan jeg også komme forbi til et møde med den forskningsansvarlige. Efter lidt forhandling bliver budgettet skåret væsentligt ned, og det aftales, at vi deles om udgifterne.

Vi som IMCC skal være ansvarlige for en stor del af arbejdet. Halvdelen IMCCerne, Louise og jeg, sætter nogle uger af til projektet. Målet er til sidst at afholde en participatorisk workshop, hvor undersøgelsens resultater skal diskuteres med Sundhedsadministrationens Management Team. Det er dem, som skal stå for implementeringen af eventuelle ændringer.

Hjælp fra NGOérne

Til vores arbejde henter vi kvalificeret hjælp blandt de lokale NGO’er. De skal udføre spørgeskema-interviews på de lokale sprog (der er 3-4 forskellige sprog/dialekter i distriktet), og facilitere fokusgruppe diskussioner. De får selvfølgelig løn for deres arbejde, men det er kun en brøkdel af, hvad folkene fra regionshovedstaden skulle have, og samtidig får de træning i forskningsmetoder. Vi skal interviewe sundhedspersonalet, som alle taler engelsk. Alt i alt er jeg helt godt tilfreds med, hvordan det er blevet skruet sammen.

De lokale NGO’er består primært af unge uddannede folk. Det er Prosper, Helen, Samad Rita og Fauzia som hjælper til. De er nemme at arbejde med, og det er hyggeligt at køre rundt med dem til de forskellige landsbyer. Det er fedt at se, hvordan NGO’erne snakker pænt og respektfuldt med de lokale bønder. Det burde være en selvfølge, men er det bestemt ikke, når det officielle Ghana Health Service er ude.

Med IMCC kontoret som omdrejningspunktet for undersøgelsen får vi samlet alle de nødvendige data på en uges tid. Yes, det kører det her!
Nu, ca. to måneder senere forsøger vi stadig at få arrangeret rapportskrivning og workshop. Dette skal laves med regionen, og alt bliver bare mere besværligt, dyrt og langsomt med det officielle system. Efter mange telefonopkald havde vi en aftale i denne uge, men her blev vi brændt af. Efter flere telefonopkald har vi nu fået en ny aftale på mandag. Rimelig frustrerende!

Ud i landsbyerne på MC

Så er det altså sjovere at være af sted med Samad til landsbyen Nabugubelle, hvor turen foregår på små off road motorcykler, som er bedst til de lokale jordveje. Her møder vi imødekommenhed og velvilje fra både sundhedspersonalet på klinikken og fra landsbyens indbyggere.

Spænd hjelmen og hold tungen lige i munden.

Først er vi forbi høvdingens hus, og får her en lille snak om, hvad vi gerne vil lave og får tilladelse til at lave vores undersøgelse. Herefter kører vi til klinikken og Samad laver exit-interviews med den håndfuld patienter der bliver behandlet denne dag. I pauserne mellem patienterne interviewer jeg sundhedspersonalet. Vi har nået hvad vi skulle på den tid vi har planlagt, og er i det hele taget har det været en god dag, da jeg lidt træt kommer hjem til kontoret.

Det er som meget af vores arbejde hernede. Vi får rigtig mange oplevelser, som vi kun kan få ved at bo og arbejde her, men må også ofte strække vores tålmodighed meget lang og sluge et par kameler, når vi skal samarbejde med Ghana Health Service.

På fredag har vi inviteret de 5 folk fra NGO’erne over til en privat aften i IMCC huset til lidt dansk-ghanasisk mad. Det glæder vi os til :-) Næste gang jeg skal til hovedstaden har jeg også lovet at se efter en Mp3 afspiller til Samad – han er ret vild med min Ipod nano.

Jeppe Staghøj
IMCC i Tumu – Ghanas svar på Sibirien