Fire plastik tønder, nogle dunke og en manuel pumpe. Sådan ser et benzin lager ud på udviklingsprojektet i Bolivia. Vi kører langt ud på landet i vores landcruisere for at holde kurser om sundhed. Men kokainfremstilling hindrer adgangen til benzin i den afsidesliggende landsby San Lucas, hvor IMCC arbejder. Heldigvis er kokabladet stadig tilgængeligt og det er også et vigtigt redskab i vores arbejde.

Benzin driver vores vigtigste værktøj i det daglige arbejde, vores tre Toyota Landcruisere. IMCC arbejder i San Lucas, Bolivia med forbedring af sundheds-tilstande ved undervisning og møder på landet. Turene ud i de bjergrige landområder er på mellem 50km og 150km på dårlige bjergveje, som til tider kræver 4-hjuls træk. Vores landcruisere har kraftige motorer, for at vi kan forcere ujævne veje og krydse floder, men de sluger til gengæld meget benzin. Det gør dog ikke det store, når en liter benzin i Bolivia koster 3 kr! Der har ikke været en stigning i de sidste 5 år. For den bolivianske regering holder benzinprisen kunstigt lav med subsidier. Det har dog sine konsekvenser. Det koster den bolivianske regering mange hundrede millioner årligt at holde benzinprisen kunstigt lav, fordi benzin købes i udlandet. Enten for kolde kontanter eller i handelsaftaler hvor Bolivias store forekomster af naturgas kommer landet til gavn. Samtidigt forekommer der smugling til de omkringliggende land Argentina og Chile, hvor benzin er meget dyrere.

Det største ubelejlighed for vores arbejde består i, at der ingen benzintank er i San Lucas. Den nærmeste tank ligger halvanden time væk ad smalle grusveje gennem bjergene udenfor vores indsatsområde. Det lokale hospital står med samme problem. Hospitalet råder over seks ambulancer og yderligere fire som tilhører sundhedsposter i de nærliggende landsbyer, som alle skal køre langt for at hente patienter i hele kommunen og køre dem ind til det nærmeste velfungerende hospital i hovedstaden Sucre. Når de ikke kan få benzin ifølge aftale fra rådhuset, kan de ikke hente patienterne.

En landsby som San Lucas fungerer jo ikke uden benzin, og derfor er der også forretning for nogle driftige ejere af store lastvogne, der med en licens til at købe større mængder benzin, kan sælge videre til resten af landsbyens beboere. Vi har dog et problem med akut mangel på benzin i kommunen, fordi regeringen har sat store begrænsninger på benzinlicenser til mindre erhvervsdrivende. Det betyder at den rare gamle mand Don Adan ikke længere kan hente de 15-20 tønder, han plejer at hente i den nærmeste by til videresalg i vores område. Begrænsningerne er sat ind fordi den bolvianske regering har strammet sin indsats mod produktionen af kokain fra det allestedsnærværende blad fra kokaplanten. Afsidesliggende landsbyer i vores kommune er også blevet taget i at fremstille råmassen til kokain, hvortil der bruges diverse kemikalier og store mængder benzin. Vores små lokale fortrædeligheder skal ses i forhold til den internationale problematik omkring fremstilling og handlen med kokain. I maj holdt verdens rigeste lande G8 topmøde i Frankrig, med det specifikke formål at tage fat på problemet med narkotrafikken fra Latinamerika. Ifølge en fransk specialist ankommer 300 af de 700 tons der årligt produceres i Latinamerika til Europa.

Jamie Marshall/tribaleye.com

Men vi kan dog stadig købe de mængder kokablade vi deler ud til deltagerne på vores møder og kurser. Det er et vigtigt incitament og god skik at give en håndfuld kokablade til deltagerne på vores kurser om f.eks. interkulturel sundhed. Koka er en vigtig del af den bolivianske bondes kultur og diæt på linie med kaffedrikning i Danmark. Og det hjælper dem også med at holde sig vågne, hvis mødets indhold bliver lidt for teknisk/langtrukkent.

Benzin er nu lokalt en mangelvare og der er lange udsigter til en tankstation i San Lucas. Mangel betyder højere priser og vi kan ikke længere bero os på landsbyens gode vilje. De få der henter benzin tager overpris, selvom det er ulovligt. Vi har måttet tage konsekvensen af disse forhold og søge vores egen benzin licens med alt hvad en sådan medbringer af månedligt papirarbejde og kontakt til Bolivias uduelige og småkorrupte bureaukrati. Der findes to udbredte alternativer til benzin i form af Bolivias egen naturgas til køretøjer. Men det glæder primært taxachaufførerne i og nær større byer, for en gasflaske rækker typisk til 150km og optankningsmulighederne findes kun i byerne. Det andet alternativ er bondens foretrukne; fyld den ene kind med kokablade og find dine bildæk-sandaler frem, så går vi!