Med bilen pakket til det yderste med telt, trangia, mad, kogekone, tre bolivianske interviewere og to IMCCere kørte vi afsted før solopgang  med retning mod første landsby på vores syv dages lange interviewrunde. I forbindelse med projektets anden fase foretog vi en evaluering for at undersøge, hvorvidt der er sket en øgning i viden og praksis omkring sundhed blandt familierne på landet i indsatsområdet som et resultat af IMCCs arbejde med sundhedsundervisning.

 

Informanterne i denne undersøgelse udgøres af kvinder med børn under 5 år, som i kraft af deres position som mødre, kan fortælle om, hvorvidt de har haft komplikationer i forbindelse med deres fødsler og svangerskabsperioder, deres kendskab til eksisterende sundhedsydelser og erfaringer med hhv. professionelt sundhedspersonale, traditionelle behandlere eller traditionelle fødselshjælpere. Det er væsentligt at adspørge kvinder, da de i højere grad end mændene er ansvarlige for opfostringen af deres børn, og deres viden dermed har en stor betydning for deres børns overordnede sundhedstilstand.

Der blev stillet skarpe krav til interviewerne omkring deres faglighed, interviewteknik og deres evne til at tale quechua, som er det oprindelige sprog på landet, da det er vigtigt at opnå en god og fortrolig kontakt med informanterne for at få de mest fyldestgørende svar. Efter indledende møder med interviewerne og en god introduktion til interviewguiden følte vi os godt forberedte til dataindsamlingsforløbet og modtagelsen af de tre kvindelige interviewere fra byen Sucre.

Det viste sig at blive en interessant og lærerig oplevelse på mange punkter for os som koordinatorer af dataindsamlingen ligesåvel som for de tre Sucre-damer, der på denne tur var kommet så langt ud på landet for første gang. Med fuld makeup, smarte solbriller og rigeligt med sanitetssprit var damerne klar til at udføre deres arbejde. Hurtigt blev det klart for os, at vores arbejdsopgaver i forbindelse med denne tur ikke kun indebar at indkalde de 220 kvinder til interviews, koordinere datoer og tidspunkter for interviewene med landsbyernes autoriteter, lave mad til de deltagende kvinder og øvrige måltider til interviewerne samt være chauffører og guider for hele holdet ugen igennem. Arbejdet bestod samtidig i at opvarte Sucre-damerne, monitorere og rådgive dem i deres udførelse af interviewene, og besvare spørgsmål og være behjælpelig i håndteringen af mødet med denne fremmede kultur; den bolivianske landbefolknings livsstil. Der var alle former for småproblemer; fra, at to ud af tre fik dårlig mave af de nye bakterier til, at de ikke turde sove i sengene på en sundhedspost pga. fornemmelsen af onde ånder, til deres første møde med latrinerne på landet, til at de fik lopper og til at de ikke havde husket skiftetøj, hvilket blev et problem, da vi en dag på vej hjem fra en landsby blev fanget på bjerget i et voldsomt tordenvejr, styrtende regn, lyn og hagl lige efter høj sol. Lidt ironisk, at det var danskerne, der måtte komme bolivianerne til hjælp med løsninger til de mange småproblemer, så de klarede turen i godt humør.

Skellet mellem baggrundene for hhv. kvinderne fra byen og kvinderne fra landet fremstod klarest i deres møde i interviewsituationen, hvor Sucre-damerne fik en indsigt i landsbykvindernes erfaringer med børn og de forhold, de fødte under. Alle tre interviewere har ét eller to børn og kan derfor identificere sig med moderrollen, og reflekterede grundigt over svarene, der repræsenterede forhold, der stod i stor kontrast til de forhold, de selv har opfostret deres børn under. Ud af de mange interviews havde flertallet af kvinderne født deres børn hjemme i deres jordhytte, og typisk med hjælp fra en traditionel fødselshjælper. Én kvinde fortalte om, hvordan hun selv havde taget imod alle sine tre børn i hugsiddende stilling, som er den traditionelle fødselsstilling på landet. Således kan kvinden beholde sine nederdele på og undgå, at private steder synliggøres. Kvinderne har oftest over fem børn, som i et tilfælde, hvor en kvinde i en alder af 27 år allerede har syv børn. De fleste kvinder har ulykkeligvis mistet et eller flere børn, og særligt en kvinde, der har mistet otte børn ud af sine ti fødsler, gjorde indtryk. Kvinderne var generelt meget villige til at svare på spørgsmålene, men det var dog ikke alle, der var lige bevidste om, hvilke sundhedstilbud, der eksisterer, vaccinationer deres børn behøver eller årsager og måder at forebygge hyppige sygdomme såsom diarré. Der er f.eks. en udbredt opfattelse af, at diarré er forårsaget primært af klimaet eller af slemme forskrækkelser. Der var også en del kvinder, der ikke var i stand til at svare på mange af spørgsmålene eller kunne svare på, hvornår deres børn blev født.

Som IMCCere oplever vi kulturforskellen på nært hold i mødet med landbefolkningen, som jævnligt sker i forbindelse med kurserne på landet samt øvrige møder og forsamlinger med samarbejdspartnere på landsbyniveau. Dette kulturmøde er en stor og spændende del af udfordringen i det daglige arbejde og praktiske og mentale forberedelser til dette prioriteres højt i forberedelsesperioden før udsendelse. Derfor er det interessant at erfare, hvordan denne kulturforskel ligeledes er udtalt indenfor samme land, og kommer til udtryk blandt folk, der bor i en relativt lille afstand fra hinanden; fra en moderne by til et tilbagesat landbrugssamfund.