Et kritisk syn på Bolivias stærke fokus på opprioritering og akkreditering af traditionelle behandlere samt IMCCs vurdering af, hvorfor dette er nødvendigt for at opnå en bedre sundhed hos landbefolkningen i San Lucas kommune.

IMCC San Lucas arbejder for at skabe brobygning mellem de to sundhedssystemer, der eksisterer i Bolivia; det biomedicinske system repræsenteret af hospitalsvæsnet, sundhedsposter og sundhedsuddannet personale versus det traditionelle system repræsenteret af de traditionelle behandlere, fødselshjælpere og frivillige sundhedshjælpere. Fordelene er mange ved at opnå et tæt samarbejde mellem de to systemer, hvilket også støttes af regeringens strategi for interkulturel sundhed, som handler om, at læger og traditionelle behandlere skal samarbejde om behandlingen af patienter, men kan der være farer ved denne opprioritering af traditionel medicin?

En af de store arbejdsopgaver med IMCCs aktivitet ”Interkulturel Sundhed” i 2010 er at få akkrediteret samtlige traditionelle behandlere i IMCCs indsatsområde med det formål, at de registreres i sundhedsdepartementet med en officiel kapacitet som traditionel behandler, der dermed inkluderes i det fungerende sundhedssystem. Således bliver en række bønder, der hverken kan læse eller skrive og knap tale spansk akkrediteret og tildelt en titel som sundhedsfaglig person. De har en stor viden indenfor plantemedicin og alternativ sygdomsforståelse, og har opnået deres viden gennem erfaringsoverlevering af tidligere traditionelle behandlere, der i mange tilfælde er deres forældre. Afhængigt af, hvem der spørges, skifter holdningen til, hvorvidt det er en korrekt prioritering at akkreditere traditionelle behandlere i så stort et omfang. IMCC afholdte for nylig et årligt møde for ca. 50 traditionelle behandlere tilknyttet IMCCs indsatsområde, hvor samtidig Viceministeren for Interkulturel Sundhed, San Lucas’ borgmester, samt seks læger fra San Lucas hospital deltog. Mødet omhandlede interkulturelitet og skabelsen af et fremtidigt samarbejde mellem læger og traditionelle behandlere. Beskeden var klar fra viceministeren og borgmesteren, der begge  understregede, at traditionel medicin har sine begrænsninger, men et tættere samarbejde mellem de to systemer kombineret med kapacitetsopbygning af traditionelle behandlere ville bringe landbefolkningen nærmere den mest optimale behandling og en bedre sundhed. Lægerne forholdte sig til den erfaring, de havde med traditionelle behandleres behandling af patienter, som ofte resulterer i akutte hospitalsindlæggelser af fejlbehandlede patienter. En skeptisk læge brugte som eksempel, at han i ugen forinden havde modtaget et barn, hvis ene lårknogle var ætset væk i forbindelse med en fraktur en måned tidligere, hvor forældrene havde fulgt en traditionel behandlers råd om at lade barnet blive i sengen.

Der hersker ingen tvivl om, at traditionelle behandlere ikke kan kurere alle sygdomme ved hjælp af plantemedicin og spirituelle øvelser, som lægerne meget klart gav udtryk for til dette årsmøde for interkulturel sundhed. Samtidig er det muligt, at der kan ligge en potentiel fare for at skabe en  ”falsk tryghed” hos landbefolkningen ved at akkreditere de traditionelle behandlere og fordre, at de arbejder tæt sammen og næsten på niveau med lægerne og sygehjælperne. Det ville derfor være optimalt, hvis der var en læge tilstede i hver en landsby, så alles behov kunne dækkes, men i San Lucas kommune er det nødvendigt at forholde sig til virkeligheden, hvor dette ikke er en mulighed. På grund af den udbredte fattigdom, de store afstande mellem sundhedsfaciliteterne og den dårlige infrastruktur er realiteten for mange mennesker på landet, at deres eneste mulighed for at modtage sundhedsfaglig rådgivning er at opsøge en traditionel behandler. Disse er, i modsætning til lægerne, tilstede i hver en landsby og IMCC ser dem som en ressource, der bør udnyttes til fulde. Et stort fokusområde i projektet er derfor at dygtiggøre de traditionelle behandlere via lange undervisningsforløb udført af en læge, så de lærer at kende grænsen for, hvad de selv kan behandle, og hvilke patienter, de bliver nødt til at sende videre til en sundhedspost eller hospital. Desuden medfører akkrediteringen, at de traditionelle behandlere skal indberette alle deres tilsyn af patienter til hospitalsledelsen i et journallignende indregistreringshæfte, som IMCC har indført, så det dermed bliver nemmere at spore og kontrollere enhver traditionel behandlers arbejde og at denne samtidig bliver mere ansvarsbevidst om sine sundhedsfaglige handlinger.

Den interkulturelle sundhed med gensidig anerkendelse de to sundhedssystemer imellem bidrager dermed til på lang sigt til at forbedre sundheden blandt landbefolkningen, da både biomedicinsk og alternativ sygdomsforståelse respekteres, og patienterne længst ude tilses bedst muligt, idet de via de traditionelle behandlere henvises til den mest optimale behandlingsform.