Nyhedsbrev

Abonner på IMCC Ulands nyhedsbrev og modtag opdaterede nyheder pr. e-mail.



Begivenheder

Tirsdag den 13. Juli
Mali begivenhed
Mandag den 09. august
Sommerkursus
Mandag den 16. august
Global Health
Lørdag den 21. august
Ulandsmøde
Mandag den 23. august
Global Health
Forside Projekterne Bolivia - San Lucas Nyheder fra Boliviaprojektet Når hverdagen forandres - Ambassadebesøg og lamaer i baghaven
Når hverdagen forandres - Ambassadebesøg og lamaer i baghaven
Skrevet af Nete Hansen-Nord   
Søndag, 24. januar 2010 21:06

lama_indledningDe to nye IMCC ulændere, Peter og Nete, er netop ankommet til Bolivia og gennemgår i selskab med Helene og Jonas, der pt. har arbejdet på projektet i et halvt år, de indledende foranstaltninger i forbindelse med den nye sydamerikanske bopæl. Omvæltningen er stor; fra det snefyldte danske vintervejr til sommer i Bolivia med stærk højfjeldssol og iltfattig bjergluft.

 

La Paz, der er beliggende i 4000 meters højde, smyger sig flot op ad de stejle bjergskrænter med en højdeforskel på ca. 400 m fra den laveste del af byen og den højeste del af byen, og fra alle dele af byen ses de smukke bjerge, den omkranses af. De traditionelt klædte kvinder, cholitas, ses allevegne med deres farverige klædedragter og bowlerhatte over de lange sorte fletninger, der bindes sammen på ryggen. Gadesælgerne frister med solmodne tomater, mangoer og diverse eksotiske frugter, der ikke fås i Danmark. Stemningen er skøn, men hektisk med trafikkaos og bilos og larmende horn, der lyder konstant, børn, der leger på gaderne, fritgående hunde og skopudsere på hvert et gadehjørne.
Kontrasterne i landet træder tydeligt frem ved en køretur et par timer udenfor byen, hvor roen hurtigt breder sig og den storslåede natur forekommer helt overvældende. Bjergene er fantastiske og samtidig frygtindgydende, når bjergsiderne falder brat over 100 meter ned langs vejkanterne. Overlapsturen, som er en tre dages ryste-sammen tur for nye og gamle IMCC'ere, der tjente både et fagligt og socialt formål, bød på spændende oplevelser; fra hårde vandreture oppe over skyerne og underjordiske grotter til indlogering med personlig lama i baghaven og skorpioner på badeværelset.

lama_web

Den lokale lama



Indtrykkene hober sig op hos de to senest ankomne IMCC'ere, og på trods af mange måneders forberedelse i form af en lang række møder med de tidligere udsendte fra IMCC uland, seminarer, kurser osv. fås først en rigtig fornemmelse af tilværelsen og arbejdet i Bolivia ved selve ankomsten.

Overlapsperioden er hermed startet, hvor de nye og gamle IMCC'ere i fællesskab lægger strategi for det kommende års arbejde og ansvarsposter, og arbejdsopgaver overdrages fra de nye til de gamle. Hverdagen er travl og energisk, da der netop er ved at blive lagt sidste hånd på ansøgningen om en ny projektfase, der involverer nye fokusområder i projektet i San Lucas. I denne forbindelse fik IMCC muligheden for at præsentere det nuværende projekt inklusiv tankerne bag den nye projektfase for den danske ambassadør, Morten Elkjær, på ambassaden i La Paz den 13. januar 2010. Præsentationen indebar både bidrag fra de danske IMCC'ere og projektets ansatte læge Elio Martinez, der fremlagde hans syn på, hvorfor IMCC fortsat har en berettiget tilstedeværelse i Bolivia.

IMCC_og_den_danske_ambassadr_web

IMCC og den danske ambassadør

Besøget og præsentationen blev godt modtaget med positiv feedback og stor opbakning til projektet samt interesse fra både ambassadøren og flere af de øvrige tilstedeværende om evt. senere på året at besøge IMCC i San Lucas.  
Fulde af optimisme, gejst og høje forventninger sættes kursen nu mod San Lucas, hvor stafetten med arbejdet med primær sundhed og projektforlængelse snart gives videre.