| Fredag den 20. august Global Health |
| Lørdag den 21. august Ulandsmøde |
| Fredag den 27. august Global Health |
| Tirsdag den 07. september Malimøde |
| Torsdag den 16. september Malimøde |
| En vej – en anden verden |
| Skrevet af Jonas Deiborg |
| Søndag, 25. oktober 2009 16:16 |
|
I den vestlige verden tager vi det for givet, at man kan komme frem i bil hvor som helst og når som helst. I de afsides beliggende landsbyer i Chuqisaca regionen i det centrale Bolivia ser virkeligheden dog noget anderledes ud. Her er veje ikke en selvfølge og biler er for de fleste en ikke-eksisterende luksus. I Sydamerikas fattigste land Bolivia arbejdes der i øjeblikket hårdt på at bringe vejene frem til de afsides beliggende landsbyer, og med vejene også en øget udvikling, der, i hvert fald på sundhedsområdet, er både ønsket og tiltrængt. Et lille skridt for menneskeheden, men et kæmpe skridt for Pirhuani. Et af de skridt var det, da den store gule bulldozer fredag den 2. oktober 2009 brød gennem det sidste buskads, og dermed for altid forbandt den lille klynge huse der udgør landsbyen Pirhuani med omverdenen. Så lad der være festSkal der være fest så lad der være fest. En vej skal indvies ordentligt, og derfor var indbyggerne i Pirhuani i fuld gang med at indfange en ko, da IMCC delegationen ankom for at afholde det månedlige kursus for landsbyens kvinder. I bedste western stil blev den nedlagt med lasso og derefter trukket op på det netop anlagte bulldozerspor ved siden af landsbyens sundhedspost. På betonfundamentet sad en bonde koncentreret og sleb sin machete. Lyden af metallet mod betonen sammen med mandens dybe koncentration viste med al tydelighed, at koen ikke havde mange minutter tilbage at leve i. ![]() Koen, der måtte lade livet Mens koen med en løkke fæstnet omkring hornene resignerende stod på vejen og oplevede de sidste øjeblikke af livet, begyndte finspritten at gå på omgang. Knivsliberen forsatte sit arbejde, og samtidig begyndte et mere foruroligende ritual. En vellykket slagtningSom ud af det blå havde en af de andre mænd fremtryllet to velvoksne dynamitstænger og sad nu og fumlede med dem mellem fingrene i forsøget på at plante to væger i de eksplosive pinde. Hvorfor var svært at vide, men helt sikker er det, at det ikke var blevet anset som sikkert af en dansk fyrværkeriekspert . Det ser formodentligt voldsom ud når en ko får skåret halsen over. Jeg kiggede selv den anden vej, men at dømme efter de to gigantiske brag og de efterfølgende mange plastikspande med blod, der blev båret forbi mit synsfelt var slagtningen både en succes og en realitet. Vejen fremmer sundhedenLigeledes var tilkomsten af vejen til Pirhuani og festen varede hele natten. Næste morgen var der hverken kød eller finsprit til overs, men vejen er der endnu og har for altid plantet Pirhuani på landkortet som en landsby man kan komme til i bil. ![]() Bulldozeren er nået til Pirhuani Frugter, fjernsyn og foder både til mennesker og dyr kan nu komme frem på timer i stedet for dage, og indbyggerne i landsbyen er med et blevet en nærværende del af resten af Bolivia, og med det også et tiltrængt løft på sundhedsområdet. Nyeste relaterede emner:
Ældre relaterede emner:
|